Boller i karry


 
 
Antal personer: 4
 
Ingredienser:
500 gram hakket halv og flæsk (cirka 10%fedt)
1 løg
2½ deciliter mælk
20 gram smør
1 æg
3 deciliter parboiled ris
1 deciliter mel
2½ teske salt
½ teske peber
1 brev karry
 
Tilbehør:
Løse ris

 
 
Fremgangsmåde:
 
Boller:
Rør kødet sejt med 1½ teske salt. Tilsæt peber, æg og revet løg. Tilsæt mælken lidt efter lidt. Rør herefter melet i. Lad farsen hvile i køleskabet i 10-30 minutter. Sæt en gryde med stor overflade, f.eks. en sauterpande med letsaltet vand på kogepladen. Dyp en spiseske i det kogende vand, og form bollerne med ske og hånd. Læg bollerne i det kogende vand. Skru ned for varmen, når alle bollerne er i gryden. Bollerne er færdige, når de kommer op til overfladen og føles faste. Tag bollerne op med en hulske, og læg dem til afdrypning i en sigte. HUSK du ikke må smide kødbollevandet væk, da du skal bruge det til karrysovsen.
 
Karrysovs:
Brun smørret i en gryde ved høj varme. Drys 2-3 teskeer karry i, og lad det bruse af. Drys 2½ spiseskeer mel i, og rør til melet er helt opsuget. Tilsæt ca. 5 dl af kogevandet fra kødbollerne lidt ad gangen under konstant piskning. Lad sovsen småkoge 5 minutter. Smag den til med salt og peber. Kom kødbollerne i sovsen, og varm dem igennem.